Længsel efter sommer, sol og georginer
I denne kolde og mørke tid, kan man godt få en forfærdelig længsel efter solen, lyset og duften af blomster i haven.
Jeg har i den forgangne sommer haft min debut med georginer - eller dahlia, som de hedder nu, i min have.
Og sikke en fornøjelse.
I min verden er disse smukke skabninger mormor-blomster og vil for altid hedde georginer. Havde nok aldrig forestillet mig, at de ville komme til at pryde i min have. Tingene ændre sig en smule i takt med årene der går :-)
Det er bestemt ikke sidste gang de skal bringe glæde både for mig og en hel del andre. For flittige det er de. Jeg havde valgt at sætte knoldene i nyanlagte højbede. Min gode have ven Peter havde dog advaret mig og sagt jeg havde sat dem for tæt.
Jeg tænkte bare, sådan en lille knold kan da ikke fylde meget når den kommer til at spirer og blomstrer, men ak jeg blev klogere.
De ekploderede fuldstændig og stod alt for tæt. Eneste fordel var dog, at de ikke væltede, da de kunne bruge hinanden som støtter.
Jeg fik SÅ mange blomster helt hen til slut oktober. Det har været en fornøjelse. Tør ikke tænke på hvor mange jeg får næste år, hvor de ikke skal stå så tæt.
Jeg skal for første gang prøve at passe og pleje knoldene gennem vinteren.
De er nu gravet op, banket fri for jord, lagt i kasser, stillet i drivhuset overnpå bobleplast, avispapir rundt om dem og et tæppe over. Der håber jeg de kan klare sig det meste af vinteren. Kommer der hård frost må de ind i garagen. Er dog nervøs for, at der er for varmt. Nu ser vi hvad vinteren bringer os.
Jeg går med lidt nye planer for placeringen af mine georginer næste år. Drømmer om en stor georgi-mark. De kræver jo plads. Så hvis jeg skal få det bedste ud af dem, ja så må der gøres noget.
Den tid den glæde.
Indtil da kan i nyde nogle af de pragtfulde blomster jeg blev beriget med i alverdens former og farver - tænk hvad der kan komme ud af sådan en mærkværdig knold.
