Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten høns. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten høns. Vis alle opslag

mandag den 8. december 2014

En snert af sol og sommer


Det er ikke bare noget jeg siger - her er beviset på et lækkert æg fra mine havehøns. 
Flot gult og lækker i smagen. En dejlig start på 2. søndag i advent.
I vintermånederne især, nyder vi ekstra meget de æg vi får fra damerne i haven. Det er nemlig ikke helt så mange som på de lunere og lysere dage. Det er årets gang for en høne. Det agter vi ikke at lave om på. Det vil nemlig kræve lys og varme i hønsehuset og det er en større omgang.

Et bid af paradis :-)




God dag derude til jer alle.

torsdag den 4. december 2014

Høns

Hanegal og gode æg

Høns er på mange måder fantastiske at have i sin have. Der er så mange fordele og ganske få gener når man har høns.
Tænk engang på, hvor lækkert det er sådan en søndag morgen - kan også ske på en ganske almindelig hverdag - at få et blødkogt æg hvor blommen er mørke gul og velsmagende.
Som tak for det, fodrer vi vores høns med diverse madrester. Ja jeg kan faktisk ikke rigtig komme i tanke om noget de ikke spiser. Det er så dejligt, at intet mad går til spilde her i huset. 

Ud over madrester, spiser de også alt hvad de kan finde af lækkerier i vores have. De får lov til at gå frit rundt de fleste dage. Vi er dog ikke altid enige om hvor de må gå og hvor de må skrabe, men i det store hele lever vi med, at blomsterløgene og stauderne nogen gange bliver gravet op eller skifter plads. Det gør ikke noget, når bare hønsene har det godt og vi får nogle fantastiske æg.

Vi har også en hanefar til at styre flokken. Han er vældig stolt af sine damer og passer godt på dem. Heldigvis galer han ikke alt for højt - en rolig og hæs galen, som vi svagt kan høre både morgen, middag og aften.

Når hønsehuset skal gøres rent er det jo guf for haven med noget godt hønse møg - endnu en fordel. Skal dog lige advare om, at det kan være for kras for bl.a. roserne med for meget hønse møg på en gang. Jeg har som regel 3 vandkander stående fyldt med vand og noget hønse møg i bunden. Det opløses stille og roligt og det er mere moderater mængder mine planter så får. Det er dog mest til alle mine krukker jeg bruger den løsning.




Hønsene i det fri



Lidt luksus med sushi, men det var rester fra dagen før.....



Kattene og hønsene side om side - hanefar har en gang været på nakken af en kat og siden har der været fred imellem parterne.



Resultatet af god og omsorgsfuld pleje - det lille fra en nybegynder og det store fra en erfaren dame