Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten nytår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nytår. Vis alle opslag

lørdag den 3. januar 2015

Jul og nytår

Jul og nytår


Rigtig godt nytår til alle - håber det har været roligt derude i det ganske land hvor i har været.
Julen er vel overstået og båret ud igen. Det klarer vi inden nytår - også juletræet. I mit barndomshjem stod træet til efter nytårsaften. Ofte helt til Hellig 3 kongers dag. Den tradition har jeg ikke holdt fast i. Jeg har brug for at få ryddet ud og ryddet op inden vi skal skyde det nye år ind.

Vi har været så heldige, at være inviteret ud til venner flere gange i julen og det samme nytårsaften. Jeg har nydt hvert et øjeblik. Det er altid skønt at komme ud og blive forkælet med et flot pyntet bord og dejlig mad. Det er fantastisk når andre har gjort sig umage - umage for vores skyld. Vi betyder noget, vi er ventet og vi er velkommen.
Det er en fantastisk følelse og det der bl.a. kendetegner gode venskaber.

At gøre sig umage med de muligheder og evner man nu engang har er vigtigt i vores liv. Faktisk synes jeg, vi er forpligtet til at gøre os umage. Det gælder i alle livets forhold. Blandt venner, familie og på jobbet. 

Det er både dejligt at mærke, når andre har gjort sig umage, men det er også en fantastisk følelse når man selv har gjort sig umage for andre. Det kan gøre en helt høj og jeg er ganske sikker på, at det frigiver serotonin og endorfiner i vores hjerne. Altså vores humør stiger af det.
Det er min egen lille lommeteori, men det virker for mig :-)

Her kommer en række stemningsbilleder fra jul og nytår.

Julebord hos skønne venner med en helt fantastisk stil

Julebord

Julebord


Julebord igen

Det smukkeste og mest stilfulde nytårsbord jeg har oplevet indtil nu - igen hos skønne venner

Mere nytår